Borgermøde om ukrainske flygtninge: Stor opbakning til at hjælpe

Der var brug for at finde ekstra stole frem, da hundredvis af frederiksbergborgere dukkede op i Den store Sal i Kedelhallen til kommunens annoncerede stormøde 22. marts om hjælp til ukrainske flygtninge. Her stod Borgmester Michael Vindfeldt (A), formand for Arbejdsmarkeds-, vækst- og uddannelsesudvalget Laura Lindahl (C) og jobcenterchef i Frederiksberg Kommune Anja Krogh Svane klar til at give en status over flygtningesituationen på Frederiksberg og svare på spørgsmål fra salen.

Stormødet blev åbnet af borgmester Michael Vindfeldt, som indledningsvis fortalte, at han var totalt overrasket over, hvor mange der var mødt op i Kedelhallen. Og at kommunen generelt oplever en overvældende stor interesse på Frederiksberg for at yde støtte og hjælp til ukrainske flygtninge.

Frederiksberg Kommune har siden den russiske hær invaderede Ukraine 24. februar 2022 registreret og givet ophold til ca. 60 flygtninge. Flertallet er børn og kvinder. Alle er indkvarteret på det tidligere modtagecenter for flygtninge på Sdr. Fasanvej eller på Kong Frederik IXs plejehjem, der har stået tomt siden februar. Det er også disse to steder, der til at begynde med skal huse de flygtninge, der skal være på Frederiksberg, lød det fra Michael Vindfeldt.

Stor usikkerhed om antallet af flygtninge
”Hvor mange flygtninge kan vi forvente, at der kommer til Frederiksberg?” spurgte Michael Vindfeldt ud i salen. Svaret kom han selv med. ”Det er der ingen, der ved. Det kommer an på, hvor lang tid galskaben fortsætter. På Frederiksberg har vi lige nu kapacitet til at huse mellem 150-200 ukrainere afhængig af, om vi taler om enkeltpersoner eller familier. Men hvis der pludselig kommer mange flygtninge på én gang til Frederiksberg, så bliver det en udfordring.”

Det er Udlændingestyrelsen, der organiserer og håndterer de flygtningene, der kommet til landet. Styrelsen har lavet en fordelingsnøgle til landets kommuner. Her fremgår det, at for hver 5.000 ukrainere, der kommer til Danmark, er Frederiksberg forpligtet til at modtage omkring 75 flygtninge, forklarede Michael Vindfeld. Han påpegede, at situationen i det krigshærgede Ukraine ændrer sig hele tiden, og at ingen ved, hvor mange flygtninge Frederiksberg i sidste ende komme til at modtage, eller hvornår de kommer.

I skrivende stund har flere tusinde ukrainske flygtninge allerede søgt om opholdstilladelse i Danmark. Forlydender om, at Danmark kan forvente, at omkring 20.000 flygtninge fra Ukraine finder vej til Danmark, kan vise sig at være skudt forbi målet. Skal man tro de nyeste udmeldinger fra regeringen, kan Danmark forvente at skulle modtage over 100.000 ukrainske flygtninge. Det betyder i runde tal, at Frederiksberg er forpligtet til at tage imod omkring 1500 krigsflygtninge.

Om de skal indlogeres privat eller bo i telte, idrætssale eller på hoteller i tilfælde af, at der kommer langt over tusinde ukrainske flygtninge til Frederiksberg, kunne Michael Vindfeldt ikke svare på. Men han gjorde opmærksom på, at kommunen er i fuld gang med at finde løsninger på flygtningesituationen og vende hver en sten for finde steder, de kan bo.

En opholdstilladelse i hånden er vejen ind i systemet
Gennem de cirka to timer stormødet varede, blev det igen og igen påpeget fra kommunens side, at krigsflygtninge fra Ukraine kun er berettiget til kost og logi, når de ankommer. Den eneste vej ind i systemet til boliger, skoler, psykologhjælp, daginstitutioner, fritidsaktiviteter og mange andre ting, afhænger af, om de står med en opholdstilladelse i hånden. Har man derfor kontakt til en flygtning, som ikke er registreret, er det vigtigt at hjælpe dem med straks at søge opholdstilladelse, lød opfordringen.

Formand for arbejdsmarkeds-, vækst- og uddannelsesudvalget Laura Lindahl var også mødt op til stormødet. Hun kunne blandt andet fortælle, at kommunen har gode erfaringer med at få flygtninge i arbejde. Og faktisk ligger højere end landsgennemsnittet. Men at opgaven ikke er uproblematisk.

”Der er meget fokus i Danmark på at få flygtningene til at tage arbejde. Vi har i kommunen en god dialog med det aktive erhvervsliv på Frederiksberg, men det bliver en stor opgave, selvom den nye lov for fordrevne ukrainere åbner op for, at de kan komme ud på arbejdsmarkedet på ordinære vilkår. Opholdstilladelsen skal som det første være på plads. Ellers er der ingen døre, der går op. Og så må vi tale med arbejdsgiverne og se på, om der er et jobmatch med de ukrainere, der kommer. For det er kun godt, hvis de bruger den faglighed, de kommer hertil med.”

Vi vil ikke presse ukrainerne
Undervejs på mødet fortalte Michael Vindfeldt og Laura Lindahl, at man fra kommunens side ikke ville lægge pres på de ukrainske flygtninge.
”Det er mennesker, der er på flugt fra krig. De har måske mistet hjem og hjemland og måske familie og venner. Derfor skal vi møde dem – og især børnene - med empati og omsorg og ikke med uoverskuelige krav og fastlagte ugeskemaer. Vi skal sætte alle sejl ind på at skabe en god hverdag for dem og hjælpe dem til en del af det Frederiksbergske fællesskab,” lød det blandt andet fra borgmesteren og formanden fra arbejdsmarkeds-, vækst og uddannelsesudvalget.

Under den sidste del af det velbesøgte stormøde blev det åbnet for spørgsmål fra salen. En af dem, der rakte hånden op, ville vide, om Frederiksberg Hospital var i spil til at huse flygtninge. Det havde kommunen allerede undersøgt, viste det sig. Men Region Hovedstaden, der ejer og driver hospitalet frem til 2026, har ikke ledig kapacitet på hospitalet.

Der blev også stille spurgt ind til, hvordan flygtningene bliver en del af fritidslivet, hvor hurtigt de får opholdstilladelsen, og om de har krav på engangsydelser, når de kommer til landet. Igen blev det fra kommunens side understreget, at hvis en flygtning ikke har fået en opholdstilladelse, er de kun berettiget til at få kost og logi. Kun med en opholdstilladelse i hånden, åbner dørene sig. Det blev også understreget, at man fra forvaltningens side behandler ukrainernes ansøgninger om opholdstilladelse meget hurtigt.

Provst i Frederiksberg Kommune, Kirsten Jørgensen, fik også ordet under spørgerunden. Hun gjorde alle de tilstedeværende i salen opmærksom på, at kirkerne står åbne for de ukrainske flygtninge.
”Rigtig mange ukrainere er religiøse og identificerer sig som ortodokse kristne. De kan derfor have brug for at have et religiøst frirum, hvor de kan få sjælesorg og tale med en præst. Vi har kun en ortodoks kirke i København, og den er russisk, så der har de nok ikke tænkt sig at tage hen. Men vores ni kirker på Frederiksberg er åbne for dem, så henvis endelig de ukrainske flygtninge til os, hvis I kommer i kontakt med dem,” lød opfordringen fra provst Kirsten Jørgensen.

Kom for blive klogere og netværke
Efter spørgerunden gik repræsentanter fra en række NGO’er og frivillige hjælpeorganisationer på scenen og fortalte, hvordan de støtter og hjælper de ukrainske krigsflygtninge. Og hvordan borgerne kan blive en del af det hjælpearbejde, som udgår fra blandt andre Røde Kors, Danske Flygtningehjælp, Red Barnet og frivillige foreninger som Solbjerggruppen.

Inden stolene i den tætpakkede Kedelhal blev klappet sammen og stillet væk, kunne de fremmødte nyde en sidste kop kaffe og gå rundt og få sig en personlig snak med repræsentanter fra kommunen og de frivillige organisationer og foreninger, der var mødt op. 

Falkoneren fangede et par af de borgere, der havde fundet vej over til stormødet. En af dem er 42-årige Lizette. Hun er uddannet pædagog og coach, men er for tiden arbejdsledig. Hun kom for at undersøge, om hendes faglige kompetencer kunne bruges til at hjælpe de ukrainske krigsflygtninge.

”Jeg vil gerne have et meningsfuldt arbejde, og jeg har også en dyb længsel efter at kunne hjælpe flygtninge. Jeg kom derfor for at høre mere og for at se, om nogle af hjælpeorganisationerne kunne bruge mig. Jeg har også været ovre ved kommunens bord for at høre, om de måske har nogle ledige stillinger, der matcher det, jeg kan byde ind med. For eksempel som brobygger på det plejehjem, hvor nogle af flygtningene skal bo. Repræsentanten fra kommunen fortalte, at jeg løbende skal holde øje med de stillingsopslag, som de slår op på hjemmesiden. Og ellers har jeg nogle kontakter fra i dag, som jeg skal hjem og følge op på.”

Også Ebbe, som har en baggrund som lærer, var mødt op for at blive klogere på flygtningesituationen på Frederiksberg og vise flaget.
”Min kone er fra polen, og vi taler begge russisk og er meget optaget af det, der sker i Ukraine. Jeg er pensioneret dansklærer og vil gerne tilbyde min hjælp, hvis der er brug for det. Jeg kontaktede derfor kommunen, som skrev til mig, at jeg kunne møde op i dag og høre mere. Så det gjorde jeg. Jeg fik blandt andet talt med nogle af de frivillige fra Solbjerggruppen. Og jeg håber, at jeg kan finde et sted, hvor jeg kan være med til at bidrage med at hjælpe.”


Hvis du har spørgsmål til, hvordan du lokalt kan hjælpe med modtagelsen af de ukrainske flygtninge på Frederiksberg, kan du skrive til kommunens mailadresse:

ukraine@frederiksberg.dk.

Artiklen er skrevet af Eva Tangø-Brandt, journalist på Falkoneren.

Hvis du vil være med til at sikre, at Frederiksberg har et lokalt, uafhængigt medie uden annoncer, så bliv medlem af foreningen, der driver Falkoneren.