Alle er gået ud af døren med ”wow – fuck det er fedt”

De fleste, der har haft øjnene på tv, dagblade og fagmedier den seneste måned, vil vide, at det legendariske popikon, Boy George kan meget andet end at være frontfigur i Culture Club og levere hits om Karma Chameleon og Do You Really Want to Hurt Me eller levere overskrifter om sit vilde liv.

Lige siden Boy George bare var en dreng med navnet George Allan O'Dowd, har han været en kreativ sjæl og brugt mange timer på at tegne og male. Alt hvad han igennem årene har malet, har han holdt indenfor egne vægge.  Først i 2019 i Monaco fik offentligheden for første gang af se, hvilket stort visuelt talent han også er. Det kan nu opleves på Galleri Oxholm, hvor gallerist Kim Jørgensen har haft sin hidtil største udstillingssucces i de 11 år, han har haft galleriet på Pile Allé.

Det er Boy Georges tredje soloudstilling af primært unikamalerier og enkelte silketryk i ganske få eksemplarer.  Udstillingen hedder Icons & Aliens, og den er en refleksion over tilværelsen, kunstnerens eget liv og følelsen af fremmedgørelse, selvom man er verdensstjerne og omgivet af et hav af fans og de bedste venner. Udstillingen er meget fin i tråd med hans musikalske udtryk og ham som sceneperson med mange meget farvestrålende værker og masser af glam. Men den rummer også mørke sider og nærhed i blandt andet sysleriet og de tidskrævende broderier og påsyning af pailietter og effekter. Priserne ligger fra 65.000 kroner til 575.000 kroner for hovedværket Meditation Boy, der er et selvportræt af den unge Boy George.

Hvordan havner en verdensstjerne som Boy George på Pile Alle? Det spurgte jeg galleriejer Kim Jørgensen om.

”Mit arbejde som gallerist består i at gøre noget så godt, at det bliver bemærket rundt omkring. Og det har jeg åbenbart gjort på en sådan måde, at når et navn som Boy George skal ud på kunstmarkedet og vil have nogen til at håndtere det med en vis erfaring og sikkerhed, så har hans management hørt om mig. Så havde jeg nogle møder med dem og skulle uddybe, hvordan jeg ville håndtere sådan en udstilling. Det præsenterer man til en fremlæggelse, og så beslutter de herefter, om man består opgaven. Jeg blev så fundet tung nok.”

Det tog cirka et halvt år at få aftalen handlet helt på plads. Selve ophængningen skulle også godkendes af Boy Georges folk få dage inden åbningen, hvor hovedpersonen også selv var til stede.

Hvordan er udstillingen blevet modtaget af publikum?

”Det har været rørende, vil jeg sige. Jeg har selv været en stor Boy George fan, David Bowie fan, Prince fan og Freddie Mercury fan – alt det, der var queer og turde stikke hovedet frem i 80’erne. Vi skal lige huske, at 80’erne var en tid, hvor en præsident kunne kalde AIDS for Guds straf til homoseksuelle. Midt i den tid turde de at se ud som de gjorde, og de har virkelig taget en for holdet.

Jeg har oplevet mange flere besøgende, end jeg havde forventet. På åbningsdagen havde vi 500 i galleriet. 20 minutter efter lukketid, havde vi stadig 20-25 mennesker i galleriet. Så gik jeg rundt og sagde til folk, at nu skulle vi lige hjem og have benene op, inden vi skulle åbne igen i morgen, og det tog folk jo pænt og begyndte at drikke ud.

Så gik jeg ind og satte Karma Chameleon på og fyrede lidt op for den, og så begynder mine ansatte og gæsterne helt spontant at danse. Først lidt for sig selv og så begyndte alle bare at danse sammen. Fordi han har for så mange været et bagtæppe af lyd gennem så mange år, og Boy George har noget glæde og håb i sine rytmer og ord. Hans musik havde en fuldstændig fantastisk visuel side, og hans videoer er stadig ret fede, selvom det er 40 år siden. Han brød alle mulige grænser. Og lige som han har en enorm fed visuel side i hans lyd og musik, så har han også den samme musik og rytme i hans billedkunst.

Vi har oplevet, at mange er kommet ind og har sagt ”Hmmmm, bare fordi man har lavet noget god musik, så er det jo ikke sikkert, at man kan bla-bla-bla”. Alle er gået ud af døren med ”wow – fuck det er fedt”.

Det har været en fuldstændig fantastisk udstilling at have.”

De første fjorten dage efter åbningen 30. april, havde galleriet rundet 1300 besøgende. På en almindelig hverdag kommer 20-50 mennesker stadig forbi galleriet og kigger med, og det er ret overvældende i forhold til galleriets øvrige udstillinger, der sædvanligvis kan trække 100- 500 gæster i en hel udstillingsperiode.

Hvorfor trækker den udstilling så meget i folk?

”Vi har selvfølgelig fået en meget stor eksponering i medierne og udstillingen har fået meget flotte anmeldelser. Manden har solgt albums og singler til 150-200 millioner mennesker, så selvfølgelig er det en person, der fylder meget, men jeg tror især interessen skyldes, at han er en person, der har gjort noget for mange. Han har en lille plads i verdenshistorien, for mig at se. Han har bidraget til, at homoseksuelle, queerpersoner, androgyne er helt almindeligt i dag. Det har han selvfølgelig ikke været alene om, men han er en af dem, der har stået på mål for det allerede for 40 år siden. Det kan jeg mærke. Folk kommer ind, fordi det er en person, der har betydet noget for dem.

Vi har haft besøgende fra Schweiz, England og USA. Der kom tre amerikanere, som kom ind og så udstillingen i tre timer og tog hjem igen dagen efter. Så han man altså betydet noget.”

Hvordan er det gået med salget af hans værker?

”Jeg tror, vi har solgt 70 % af udstillingen og det er dyre værker. Jeg tænkte også ”fuck”, da jeg fik prislisten i sin tid, men igen - han har virkelig betydet meget for mange. Jeg kender nogle af dem, der har købt og som også har råd til det, og så er der andre købere, der ikke på samme måde har råd til det, men gerne ofrer de næste fem ferier for at eje en Boy George. Det er jo en prioritering.”

Det afskrækkede dig ikke at udstille værker, der er så dyre?

”Jo, jeg har haft mange vågne nætter. Jeg havde tanker om, at der ikke kom nogen for at se udstillingen og heller ingen, der ville købe noget, og jeg ville blive enormt ked af at skuffe Boy George og hans folk. Det var min største bekymring. Men i det øjeblik jeg fik værkerne, og på det tidspunkt kendte jeg godt priserne, tænkte jeg; ”okay, det er cool, det bliver ikke et problem”. Jeg tror, at vi i hvert fald runder et salg på fem millioner, hvis det går som jeg forventer, og det er meget sindssygt i vores branche, i hvert fald i mit galleri.”

Hvad betyder det for Galleri Oxholm at have en udstilling som denne her?

”Jeg har haft galleriet i 11 år, men nu er jeg kommet helt anderledes på danmarkskortet. Når man pludselig kommer på tv, i Børsen, Jyllandsposten og Kunstavisen med helsider om udstillingen, så går det jo virkelig stærkt.  

Jeg er blevet spurgt, om jeg kunne have interesse i at være med til at lave et kæmpe show i New York i starten af næste år med Boy Georges’ ting. Det går jeg lige og tygger på, for det er en stor mundfuld.

Jeg har i forvejen spurgt, om det er muligt, at jeg kan tage nogle af Boy Georges værker med til Art New York i december i år, og der fik jeg at vide, at han kan ”kun” nå at lave to-tre værker frem til december, for det tager enorm lang tid at lave det. En ting er at male, det går hurtigt, men så skal han bagefter sy og måske have specialfremstillet ting. Så er han samtidig på vej på verdensturne med Culture Club, og der er ved at blive lavet en film om ham lige dem, der er lavet om Elton John og Freddie Mercury.”

Kommer der en Boy George udstilling mere hos dig?

”Da Boy George gik ind i denne her verden, var det en helt ny verden for ham. Han tænkte, at ”nu laver jeg en udstilling i Monaco, og det er nok lige som at tage på en turné”. Der blev der solgt en hel masse værker, som han på det tidspunkt havde rigtig mange af, for han har lavet kunst hele sit liv, men uden at udstille det. Så kom corona og næste udstilling i 2021 i Belgien, og der solgte han også en masse, og jeg overtog resten af værkerne derfra og fik også nogle helt nye værker. Men nu har han ikke så mange værker på lager og det er som sagt kunst, der tager lang tid at lave og så har han samtidig gang i alt muligt. Han er altid kreativ.”

Udstillingen åbnede 30. april og kan opleves frem til 4. juni.