Vi bruger cookies

Vi bruger cookies til at integrere med vores videoudbyder og til at lave anonymiseret statistik over trafikken på vores hjemmeside.
Cookies er små tekstfiler, som kan bruges af websteder til at gøre en brugers oplevelse mere effektiv. Loven fastslår, at vi kan gemme cookies på din enhed, hvis de er strengt nødvendige for at sikre leveringen af den tjeneste, du udtrykkeligt har anmodet om at bruge. For alle andre typer cookies skal vi indhente dit samtykke.

Dette websted bruger forskellige typer af cookies. Nogle cookies sættes af tredjeparts tjenester, der vises på vores sider. Du kan til enhver tid ændre eller tilbagetrække dit samtykke fra Cookiedeklarationen.

Læs mereLuk

Statistik cookies hjælper webstedsejere med at forstå, hvordan de besøgende interagerer med hjemmesider ved at indsamle og rapportere oplysninger anonymt.

Ældre Sagen: ”Vi gør ikke noget, de kommer bare”

Ældre Sagen er en frontløber, når det handler om at tiltrække frivillige. "Du bliver grebet af det", siger Erik Kjær, der er frivillig på Frederiksberg. Han kunne ikke drømme om at stoppe.

I Danmark deltager 40 % af danskerne i frivillige aktiviteter eller frivilligt arbejde. Unge mellem 16-29 år er den aldersgruppe, hvor der er flest frivillige skarpt forfulgt af de ældre, særligt dem over 70 år. Det viser tal fra CFSA´s befolkningsundersøgelse, som er en del af Frivilligrapport 2019-2021.

Ældre Sagen er en af de foreninger i Danmark, der har stor succes med at tiltrække frivillige. Foreningen har 20.000 frivillige over hele landet. I Ældre Sagen på Frederiksberg, der tæller 14.000 medlemmer, er der omkring 400.

En af dem er 80-årige Erik Kjær. Han er næstformand i Ældre Sagen på Frederiksberg. Sammen med sine kone har han været frivillig i foreningen siden 2004. 

Erik Kjær har en baggrund som administrativ medarbejder i IBM. Det var kvalifikationerne som IT-kyndig, som Ældre Sagens medlemmer på Frederiksberg fik glæde af, da Erik for mange år siden kastede sig ud som frivillig. 

”Jeg startede i Ældre Sagens IT-afdeling , da jeg var midt i 50´erne. Det var dengang, at computeren begyndte at tage fart. Det var en utrolig stor tilfredsstillelse for mig at hjælpe dem og se deres glæde, når de fandt ud af, at de godt kunne finde ud af at bruge en computer. Det var - og er - så givende at føle og opleve, at du rent faktisk gør en forskel for andre."
 
Det gode ry tiltrækker frivillige
Erik Kjær forklarer, at han tror, at det er Ældre Sagens gode ry i den danske befolkning, som er medvirkende årsag til, at foreningen ikke har problemer med at rekruttere frivillige.

”Ældre Sagen har et godt ry ude i samfundet og i kommunen, så vi gør ikke så meget. De frivillige kommer af sig selv. Vi får også mange ind, der har hørt, at det er sjovt. Vi er jo langt ud i samfundet på Frederiksberg. Det gør, at rigtig mange kender os og taler med dem, der allerede er frivillige."

Al frivilligt arbejde i Ældre Sagen er ulønnet. Derfor er det vigtigt at tage sig godt af dem, så de ikke smutter igen.

”Vi nurser dem så godt, vi kan. Vi har en rimelig økonomi i Ældre Sagen, og jeg synes, at vi tager godt hånd om vores frivillige ved blandt andet at invitere dem til forskellige sociale sammenkomster året rundt, hvor de også får mulighed for at se hinanden og føle, at de hører til en gruppe.”

De frivillige i Ældre Sagen på Frederiksberg tæller en overvægt at kvinder og folk, der er færdige på arbejdsmarkedet. Alle har vidde og bredde rammer for, hvad de som frivillig har lyst til at lave. Dét har ifølge Erik Kjær betydning for den høje fastholdelsesprocent.

”Det pragtfulde er, at vi som frivillige får lov til at gøre noget og hurtigt kan se resultatet af vores indsats. Det værste, du kan sige i Ældre Sagen, er, ”skal vi ikke”. For jo, det gør vi. Så der er kort vej fra ideer til handling. Det er jo meget anderledes i det professionelle system, hvor der ofte er modstand mod at gøre nye ting. Sådan er det ikke her, og det kan folk gode lide.”

Unge bliver også frivillige
Ældresagen på Frederiksberg har også en del unge, der melder sig under fanerne som besøgsven.  Igen er det glæden ved at gøre noget for andre, der trækker.

”Vi oplever, at de har hørt fra deres kammerater, hvor glade de ældre bliver, når de kommer forbi som besøgsven en gang om ugen. Det er virkelig givende for dem og for de ældre. De fleste er studerende, så der kommer også lidt til CV´et, når de bliver besøgsvenner,” siger Erik, som har boet på Frederiksberg i 35 år.

Det griber om sig
Der er ikke udsigt til, at antallet af frivillige i fremtiden bliver mindre i Ældre Sagen. Tværtimod.

”De år, jeg har været her, har jeg ikke oplevet, at tallet er gået ned. Det kører rigtig fint, og faktisk stiger medlemstallet hvert år,” siger Erik Kjær.

Hver uge bruger Erik Kjær omkring 36 timer på frivilligt arbejde i Ældre Sagen. Hans kone bruger cirka otte timer. Det er den god grund til.

”Er du først frivillig, kommer det til at æde dig. Du bliver bare grebet af det. Vi er rigtig mange i 50´erne, der melder os ind. Og vi bliver ved, indtil vi ikke kan mere. Det har jeg og min kone i hvert fald tænkt os. For det skaber livskvalitet og glæde for os begge og samtidig skaber vi også livskvalitet og glæde for andre. Og det er utrolig givende og tilfredsstillende,” lyder det fra Erik Kjær.

 

Der er travlt rundt om bordene, når Ældre Sagens medlemmer mødes til et slag bridge.
Der er travlt rundt om bordene, når Ældre Sagens medlemmer mødes til et slag bridge.
Foto: Venligst lånt af Ældre Sagen på Frederiksberg

Frivillig i Ældre Sagen på Frederiksberg - det laver de (også):

  • Motionsfrivillig for en ældre person
  • Våger for syge og døende
  • Bisidder for ældre ved møder med f.eks. kommune, bank, læge eller hospital
  • Demensaflaster
  • Skolevenner - højtlæsning o.a. for børn i fritidsordningerne
     

Vil du vide mere:

Ældre Sagen Frederiksberg
Ring: 33 79 31 62 (man-fre 12.30-14)
 

Erik Kjær har været frivillig i Ældre Sagen på Frederiksberg siden 2004 og er i dag næstformand. Han har ingen planer om at stoppe.
Erik Kjær har været frivillig i Ældre Sagen på Frederiksberg siden 2004 og er i dag næstformand. Han har ingen planer om at stoppe.
Foto: Venligst lånt af Ældre Sagen på Frederiksberg
Er du først frivillig, kommer det til at æde dig. Du bliver bare grebet af det. Vi er rigtig mange i 50´erne, der melder os ind. Og vi bliver ved, indtil vi ikke kan mere.
Erik Kjær
Næstformand i Ældre Sagen på Frederiksberg
Ældre Sagen på Frederiksberg holder til på Howitzvej et stenkast fra rådhuset
Ældre Sagen på Frederiksberg holder til på Howitzvej et stenkast fra rådhuset
Foto: Eva Tangø-Brandt