82-årige Maria Stenz hylder livet i ny forestilling

Glæde, smerte, varme, musikalitet og latter. Det er, hvad der venter publikum af oplevelser i den nyskabte musikalske kabaret-forestilling ”Inden vi dør, synger vi en sang”, der har premiere på Teatret ved Sorte Hest 25. august.

Med på scenen står Maria Stenz. Sammen med forestillingens to andre skuespillere, Camilla Bendix og Peter Oliver Hansen, inviterer den folkekære skuespiller og sangerinde på en uhøjtidelig og usentimental rejse fra barndom, ungdom og frem til alderdommens endestation.

Kabareten byder på uddrag af kendte danske sange i en kombination med personlige tekster, hvor skuespillertrioen bruger deres egne livserfaringer til at gribe fat i nogle af livets små og store udfordringer.

Maria Stenz glæder sig til at stå på scenen på Teatret ved Sorte Hest, som hun har været tilknyttet siden 1988. Hun vil med forestillingen gerne hylde livet. Også selvom det kan være barsk og overvældende.

Hvad vil I gerne udtrykke med jeres nye kabaret?

”At livet ikke bare er lutter lagkage. Der er masser af skuffelser og fiaskoer på vejen, men det hører til livet. Og vi har alle erfaringer, vi skal gøre os. Et eller andet sted, så tror jeg på, at man bliver stærkere af at opleve noget på egen hud.

”Vi vil så gerne på en sjov og vittig måde hylde livet og bruge vores personlige livserfaringer til at fortælle, at livet er andet end fortrædeligheder og sorg, død, krig og elendighed. Og at der atter er en dag i morgen. Altid. Så det er faktisk en livsbekræftende forestilling, hvor publikum forhåbentlig kan spejle sig i nogle af de ting, vi tager fat på samtidig med, at de kan nyde musikken og sangene.”

I tager hul på, hvordan livet ser ud omkring 50 års alderen. Hvor var du selv, da du var midt i livet?

”Jeg arbejdede som en gris. Morgen, middag og aften. Min karriere startede meget sent, fordi jeg havde børn. Så da jeg var 50, var der gang i den. Virkelig gang i den. Det var næsten for meget. Men jeg havde en mand, der sagde, ”du skal bare gøre det og det.”

I kommer også ind på det at blive ældre. Hvordan forholder du dig til din egen alderdom?

”Jeg ved det ikke rigtig. Men jeg er glad for hver dag, jeg lever og for, at jeg kan gå og stå. For du er prisgivet, hvis kroppen ikke længere vil. I forestillingen synger jeg også en sang, hvor jeg takker for livet og for, at jeg har øjne at se med og ører at høre med. Og så har jeg været så heldig at få den gave at elske nogen og blive elsket.”

Hvornår har du selv oplevet, at livet har været svært?

”Jeg blev alene for fem år siden. Det var virkelig hårdt for mig at miste min mand. Vi levede sammen i 35 år. Vi gav hinanden en fælles energi, så det var svært, at han pludselig ikke var der mere. Du mister aldrig sorgen, men du bliver ikke ved med at være ked af det. Du accepterer tingene, for livet skal jo gå videre, og det gør det jo.  Og hvis vi husker at kigge på naturen og lytte til fuglene og se op i himlen, så bliver alting lysere.”

Hvor henter du din livsenergi og drivkraft fra?

”Til tider er den meget viljebestemt, fordi jeg siger til mig selv, at jeg skal. Og når jeg har sagt, at ”jeg skal” tilstrækkelig mange gang, så kan det være, at det bliver lystbetonet. Min gamle matematiklærerinde sagde, at jeg skulle sige til mig selv, inden jeg gik op til tavlen, ”jeg kan, jeg skal og jeg vil”. Det husker jeg mig selv på, også selvom det ikke altid lykkedes.”

Du og dine medspillere har skabt forestillingen sammen. Hvordan har det været?

”Vi har en super god kemi sammen. Ellers tror jeg ikke, at de to ”unge” havde fundet på at tage en gammel kone som mig med. Sandheden er, at vi har haft det vanvittigt sjovt under hele forløbet og har fortalt hinanden ting, som man bare ikke fortæller til andre. Og som heller ikke er med i forestillingen.”

I har premiere 25. august. Hvem forventer du kommer og ser jeres forestilling?

”Jeg forventer, at der kommer folk, der godt kan lide kabaretgenren, og som gerne vil høre nogle sange og have en musikalsk oplevelse. Og så kommer der sikker nogle, der lige vil se, om jeg stadig kan stå på benene.”

Kan du løfte sløret for hvilke sange, der er med?

”Vi har en pianist på scenen, som er fantastisk dygtig og virtuos. Det bliver både nye sange og så gamle romantiske sange og melodier fra 1930´erne. Der er f.eks. numre af Poul Henningsen og Karen Jønsson, C. V. Jørgensen, Anne Linnet og Claus Hempler – og et par gamle slagere fra den danske sangskat.”

Du er over firs år og stadig aktiv på teateret. Hvor længe bliver du ved?

”Det ved jeg ikke. Men jeg laver kun, hvad jeg har lyst til. Det er ikke fordi, jeg ikke gider eller ikke kan. Men når jeg kaster mig ud i noget, skal det være sjovt. Og er det noget, der giver noget, som for eksempel den her forestilling. Så er jeg frisk på at være med.”